Dagene 22. – 29. januar

HURRAAA VI FANDT DET!!!
Så var det tid til Koh Jum, udtales koh Jam, som er en forholdsvis stor ø imellem Krabi og Koh Lanta. Vi havde kun fået gode anbefalinger om øen, og nu var det tid til, at se om det stadig var muligt at finde “The Vibe” i syd thailand, hvor vi ellers synes alle de gode “gamle” steder, nu er fyldt op med resorts og stive russere :o)

Så vi tog Koh Lanta færgen fra fastlandet Krabi. Halvvejs til Koh Lanta stoppede færgen midt ude på havet, og så var det ellers bare at kravle ned og hoppe over i små longtailboats, som henter folk til øen på denne måde, og derefter sejler dem hen på den strand de ønsker.

Vi startede i den nordlige ende på stranden Ko Pu, hvor vi boede på Ko Pu Valley. Helt bambus og laid back stemning. Ingen af de bungalow “resorts” i denne ende af øen har strøm, alt kører ved hjælp af en generator. Så det var fint at aften/natte temperaturen var til at holde ud, for når generatoren slukker på et tispunkt, ja så slukker fanen altså også. Stedet var utroligt fredeligt og ungerne brugte flere timer på at bygge i sandet og bare bade. Der var masser af aber, så intet mad kunne spises eller eferlades i bungalowen, så ville de komme ind i løbet af natten. Så fredagsslikket som blev indtaget traditionen tro til en film, blev spist en for en og gemt under tæpperne imens der blev tygget, for som Villads konstant sagde “tænk nu hvis aberne kommer” Man kunne faktisk ikke lade være med at tænke på det, hvis man vågnende om natten. Med vidt åbne vinduer lige ud til junglen var den en stor gætteleg hvile dyr man kunne høre. Vi boede der i 3 nætter og lavede faktisk ikke rigtigt så meget. En halv dag lejede vi scooter, og ellers bare strand og afslapning. Morten skulle også lige tankes op efter dårligdommen på Koh Lanta.

På vores scooterturer til den anden ende af øen faldt vi over “Golden Pearl resort”, og blev ret hurtigt enige om at her ville vi gerne prøve at bo. Ikke mindst da de havde vores drømme-bungalow som vitterligt lå helt ude på stranden. Med en veranda rundt, hængekøjer, åbent badeværelse (altså uden tag = fedt!) og med den smukkeste solnedgang, så her MÅTTE vi simpelthen bo. Den var dog kun ledig for 2 dage, men det var 2 dage i paradis. Bagefter flyttede vi over i nogle af deres andre hytter, som absolut heller ikke var dårlige.

Så allerede dagen efter flyttede vi derover. Her boede vi tættere på øens hoved “by”, så der var vi inde et par aftener og spise virkelig god lokal thaimad. En aften spiste vi sammen med et Engelsk/Japansk par og deres lille datter, som vi først havde mødt på Ko Pu Valley. Villads og Emilie havde leget med deres lille pige JaJa. De kom forbi vores nye sted om aftenen, og da alle scootere var lejet ud, havde de bare fået “taxaen” i stedet for, hvilket var perfekt, for så kunne vi alle sammen køre afsted i den :o)

Man møder lokalbefolkningen her, og dem er der mange flere af end turister, hvilket gør det meget autentisk at opholde sig på øen.

Ellers var det bare det søde driver liv, med god mad og drikke, massage og en skøn strand uden irriterende indslag fra sælgere eller charter turister i hobetal.

Koh Jum har helt sikkert “The Vibe” så det findes altså endnu, heldigvis :o)