Dagene 18. – 22 Januar 
Så var det tid til Railay Beach, som vi har været på for mange år siden, og derfor bare måtte se igen. Vi splittede en longtailboat med nogle svenskere direkte fra Koh Yai Noi, i stedet for at tage turist-færgen.
Vi blev sat af på stranden, og så mødte synet os: resorts, resorts, resorts…. Hold da op det har ikke ligget på den lade side siden sidst (for ca. 17 år siden) Og sammen med alle de resorts, kommer der selvfølgelig også en kæmpe losseplads inden på midten, da de ikke aner hvordan de skal skille sig af med affald. Det var altså lidt trist!
Men strandene kan man jo ikke klage over, de er præcis lige så lækre som de altid har været.
Da vi skulle finde noget at bo i, fik vi vores andet chok. Standarden på “billige” bungalows var simpelthen så ringe, at vi besluttede at bruge lidt mere på at bo på et ok resort-agtigt sted. Så det blev med pool og det hele – til ungernes store begejstring.
Dog var planen klar, vi ville kun være her i et par dage, da der simpelthen var for mange mennesker. På dag 2 tog vi den lidt heftige klatretur ned i en lagune, og derefter op til viewpoint. Turen er ikke helt for sarte sjæle, og flere steder foregår det ved hjælp af reb som man enten skal firre sig ned af eller hive sig op ad en 3-4 meter. Vi mødte flere undervejs som var ved at opgive, indtil de så vores unger, og bestemte sig for ” at når de kan, så må vi også kunne” :o) Resten af dagen brugte vi på stranden og ved poolen.
Herefter gik det kun ned af bakke. Villads startede om aftenen med at brække sig i hele sengen, og fortsatte det meste af natten, hvor det efterhånden bare kom ud af begge ender. Sikke et show… Undervejs havde Emilie nået at sympati-brække sig, imens Line var grøn i hovedet af kvalme. Til sidst havde vi ingen rene lagner eller håndklæder. Så hele dagen efter var han helt færdig, og da resten af familien også var dårlige, blev det til en lang dag ved poolen. Efter en ordentlig rengøring og nye lagner (efterfulgt af gode drikkepenge til det stakkels rengøringspersonale) kunne Villads endelig komme ind i sengen igen og hvile ud. Samme aften var det så Mortens tur, “Müller-bæ” og en ordentlig bræktur. Så på trods af at vi ønskede at komme hurtigt videre fra Railay endte vi med at blive der i 4 dage! Vi kunne næsten ikke vente med at komme væk fra derfra.