Dagene 2. – 5. februar
Så var vi på Bali og nøøj hvor kunne der bare købes mange ting. Vi boede rigtig fint, lige midt i smørklatten, med ikke så langt til stranden. Hotellet var dog lidt slidt, men personalet her var simpelthen så søde, og det viste sig at blive det hotel vi kom tilbage til flere gange de næste 3 uger.

Den store ting her er naturligvis surfing, så første dag på stranden, blev også hurtigt udvidet med boards og undervisning. Ungerne startede med bodyboards, de mindre hvor man bare skal blive på maven og holde balancen. Imens var det Morten som fik undervisning og godt og vel efter 5-6 forsøg kom op. Villads var mere end ivrig for også at prøve, så hurtigt blev hans bodyboard byttet til et surfbræt, og i først hug stod han der bare!! Godt stolt og vi allesammen hujede løs – sammen med 2 ældre damer inde på stranden som også fulgte ungernes undervisning. Da Morten var færdig, sprang Emilie til og nuppede hans board, og vupti så stod hun der også bare som om hun aldrig havde lavet andet :o)
Det blev der brugt et par timer på.

Allerede dag 2 skulle ved det som Villads havde ventet på siden vi tog hjemmefra, vi skulle i et stort vandland. Vandlandet i Kuta var fedt, total styr på alt, der var rent og pænt over det hele. Og ja der var også masser af vandrutsjebaner mm. Der er ikke super mange billeder derfra, men det var hyle morsomt, og der var også nogle heftige nogen ind imellem. Vi var der hele dagen, så alle var glade.

Eller blev tiden på Seminyak blev mere eller mindre brugt på afslapning, en smule shopping og at spise god mad. Det var ved at være tid til at komme videre til næste stop, kunstner byen Ubud. Vi besluttede efter efterhånden MANGE timers transportformer i andre folks hænder, at selv tage herre over det, og vi lejede derfor bil i 4 dage.

Dagen hvor vi skulle videre, blev Villads desværre rigtig syg om natten, så dårlig at han og Line måtte bruge en del tid på hospitalet den næste dag. Frygteligt –  jeg håber for ingen jeg kender, at de nogensinde er nødsaget til at komme på hospitalet på Bali! Ud over at der var så beskidt og klamt, var det en noget tvivlsom behandling vi fik, og det eneste jeg mere eller mindre kunne være sikker på da vi gik derfra var, at det heldigvis ikke var hverken malaria eller denquefeber.

Da vi blev udskrevet, stadig lige dårlig og stadig tvivlende hvad der kunne gøre ham så dårlig og slap, samt hvad der havde fået ham til over tid at tabe sig fra 27 kg til 21 kg!! – blev vi hentet af Morten og Emilie i vores nye udlejningsbil, og besluttede at køre til Ubud, lægebehandlingen kunne jo kun blive bedre der!