Dagene 14. – 17. februar
Ubud, 4 dage med egen bil

Ok,på kortet er der kun godt 30 km til Ubud fra Seminyak men når man kører bil tager det 2 timer! Ikke lige hvad vi havde planlagt med en rigtig syg Villads på bagsædet….

Men endelig fremme og vi fandt et dejligt sted, med den hyggeligste pool og med vores store dejlige rene værelse med udsigt direkte ind i junglen. Det lignede fuldstændig et maleri. Her måtte være det perfekte sted til Villads for at kunne blive rask.

Samtidig var jeg oppe og tale med en privat praktiserende læge, som meget belejligt, boede lige ved siden af hotellet. Endelig én som lød til at forstå hvad han talte om, og som insisterede på at lave flere undersøgelser. Lynhurtigt kune vi få svar fra prøverne, og de viste nærmest positivt på alt, bla salonella og amøber, samt at tarmene ikke optog næring. Så det helt store arsenal af medicin, samt med råd hjemmefra vores forskring og de danske læger, og ganske ganske langsomt begyndte han at komme til hægterne.

Tiden i Ubud blev nærmest kun brugt på sygdom, men vi kunne reflektere lidt og følte os alligevel forskånet for hvor lidt sygdom vi har haft på hele rejsen, samt at vi trods alt boede et rigtig fint sted, med en læge lige om hjørnet – det kunne sagtens have været værre!

Morten og Emilie nåede dog en tur i Monkey Forrest, som et en skov fyldt med aber og et par templer. Begejstringen var dog ikke overvældende, vi synes at have sat aber i noget mere naturlige omgiveler før. Line nåede også på en lille tur, på det lokale marked og fik købt lidt kram

Den sidste dag hvor vi havde bil, havde Villads det en del bedre, som i kunne spise og drikke og gå selv! Han blev dog hurtigt træt, men det gjorde jo ikke noget når man har eget vogntøj. Så vi fik pakket og så skulle vi ud for at se lidt. Vi kørte nordpå, væk fra de større veje og ind igennem små bitte landsbyer, som allesamen ligner som tempelområder, da der foran hvert hun er deres eget tempel og byggestilen ligner templerne. Vi kom også ud at gå i risterasserne og så den ualmindelig langsommelige og hårde proces det er at dyrke ris. Ingen tvivl om at Bali er overrendt af turister, men det kan rimelig nemt lade sig gøre at slippe væk fra de store turistfælder og komme ind blandt de lokale midt på øen.

Vi kørte mest rundt på må og få, men et sted vi ville se var Gunung Kawi. Det er nogle tempelformationer som ligger i en kløft med en flod. Rigtig flot og imponerende, og endelig på vej op ad de mange mange trapper, hvor vi alligevel måtte gøre flere stop, fik vi købt vores elskede rishatte :o)

Derfra kørte vi videre nordpå, og for at se vulkanen og vulkansøen Lake Batur

Efter en god frokost og lidt trasken rundt, vendte vi bilen mod Seminyak igen, tilbage for at aflevere bilen tilbage.