Dagene 7. – 11. februar
Turen til Yogyakarta foregik med tog, og tog omkring 8-9 timer. Planen var at vi skulle have kørt på 1. klasse, men der var alt optaget pga noget helligdag. Så vi var lidt spændt på hvordan 2. klasse var. Vi blev IKKE skuffet. Rigtig fine vogne med aircon og god plads. Og det sceneri som udspillede sig udenfor toget var helt fantastisk. Ingen tvivl om at en rejse gennem Java skal gøres med tog.

Vel fremme i Yogyakarta, daglig tale “Yogya”, og fremme på vores homestay. Wooow der var virkelig virkelig varmt der. Første dag blev foretaget på cykler, drengene for sig og pigerne for sig. For drengenes vedkommende gik det 5 km ud af byen med Villads bagpå, på udkig efter en eller anden skatepark. Det lykkedes aldrig at finde den, og da kropstemperaturen hos Morten nåede godt over de 50, var det tid til at vende tilbage. Så det blev gode 10 km uden resultat.

Samtidig drønede pigerne rundt inde i byen på deres cykler og forsøgte at være noget mere kulturelle. Yogya er en kunstner by, og vi fik også set både lokale batikmalerier og træskærere. Folk generelt i hele Indonesien er ualmindelig venlige, og flere gange blev vi vist vej hen til noget som de lokale mente vi skulle se. Pigerne havde samme opfattelse af varmen i byen, og efter 2-3 timer på hjul, måtte vi give fortabte og vende snuderne hjemover. Mere eller mindre resten af dagen lå vi alle 4 inde i vores dejlige aircon-værelse og kølede ned.

Dagen efter; vi besluttede at i stedet for benkræfter skulle der hestekræfter til, så efter at have lejet 2 fine scootere, begav vi os i ud trafikken – som absolut ikke var for “kyllinger”, for at finde de berømte hindutempler, som ligger godt 15 km uden for byen.

Det er virkelig virkelig svært at sidde her og gengive de oplevelser man havde, og at tænke tilbage allerede nu, får én til at tænke “aaahh så slemt kunne det vel ikke være!”

Men intet værre eller bedre var, at efter at have kørt i godt 1 time, i den værste fuldstændige kaotiske trafik, i bagende sol godt 37 grader og med en luftfugtighed på 85, og endnu ikke var kommet ud af byen – gav familien Grødhoved simpelthen op! Eller nærmere beskrevet; Morten, Villads og Emilie nedlagde veto, og nægtede på alle måder at køre noget som helst videre for de BIIIIB templer kunne godt rende op hoppe. Tjaaa, så var der jo ikke mere at gøre ved det. Så resten af dagen crachede vi i stedet et hotel med pool og lå stort set der så længe muligt.

Sen eftermiddag besluttede vi at finde den skatepark, nu var der jo scootere til rådighed, og vi havde heldet med os. Et godt stykke uden for byen lå der en fin skatebutik og en tilhørende skatepark. Her brugte vi hurtigt et par timer, heldigvis var der halvtag på, for det væltede ned. Der var session på med de lokale, så det var en fest. Det var rigtig varmt, men det er man jo ved at være vant til efterhånden. Efter skatepark var det tid til Pizza på Yogyakartas bedste italiener restaurant.

Dagen efter var det tidligt op, og ned og fange toget, denne gang til Surabaya – for nu skulle der jagtes vulkaner.