Dagene 10. – 11. februar

Efter en som altid dejlig tur med tog ca 4-5 timer igennem smukke risterasser og bjerge, kom vi til Surabaya. Herfra var det ikke svært at finde en Hr Taxi mand til at køre os videre i hans private bil til området med vulkanen Bromo. Turen dertil tog godt og vel 4 1/2 time, så turen indledte vi med et besøg på intet mindre end Mc Donalds.

Det er altså rarest at blive kørt i bil, fremfor at tage enten lokalbussen eller minivan, men især på denne tur op igennem bjergene af små bitte veje, satte vi stor pris på ikke at sidde i en lille bus.

Vel fremme fandt vi et sted at bo, samt vi fik booket den store tur til næste dag – op for at se vulkaner.

For de som ikke er bekendt med det, er Java fyldt med aktive vulkaner, og dette talte vi selvfølgelig også med ungerne om, som en del af deres geografiundervisning denne dag – hvilket resulterede i, at vores store plan om voksen/børneværelser på guesthouset faldt til jorden, da Emilie kom trissende da vi havde lagt os, “for hvad nu hvis en af vulkanerne gik i udbrud midt om natten!”

Klokken 3 startede dagen, som skulle vise sig at blive en af de mest indholdsrige og hårde dage på vores rejse! Villads syntes godt nok vi var nogle lede forældre, at vi skulle op så tidligt. Men sådan er det når man vil op og se solopgang fra toppen. Fra guesthouset blev vi kørt i godt 1 time igennem mørket i den sejeste jeep. Næsten oppe på toppen, og herfra måtte vi gå det sidste stykke. Hvorfor vi var så tidligt oppe, forstod vi ikke helt, for da vi ligesom stod klar til at sige godmorgen til solen, var der næsten 1 time til solopgang! Så turen gik lidt ned igen, for at finde et sted til lidt kaffe og te. Der var koldt på toppen, som vi ikke havde oplevet siden Nepal. På den ene side skønt med friskt luft og på den anden side, uuuh det var vi ikke vant til. Så for 5 kr lejede vi jakker af en sød mand, til stor morskab for alle, da Villads lignede sin Mormor :o)

Endelig var tiden ved at være med os, og sammen med masser af andre, stod vi og kiggede efter solen, og det som ville vise sig fra view point. Men i lang tid så vi ikke andet end skyer og dis, og mange havde efterhåndet givet op og var gået ned igen. Men heldet var med os, og fra det ene sekund til det andet, forsvandt disen og de sidste skyer og den smukkeste smukkeste udsigt åbenbarede sig for os. Et landskab fyldt med vulkaner, den ene mere tydelig end den anden. Vi stod i lang tid i vores lånte jakker og bare sugede udsigten ind.

Utroligt nok, men nok for første gang på denne her tur, havde vi ikke rigtig sat os ind i, hvad “turen” egentlig indeholdt, så da vi endelig gik tilbage til vores jeepmand, fuldstændig høje af indtryk, troede vi faktisk at det var det! Men der tog vi fejl, – for turen tilbage gik igennem et stort platou af vulkanaske og gammelt lava, og dernæst hen til foden af vulkanen Bromo, som vi kun indtil videre havde set fra view point. Man kunne vælge at vandre det sidste stykke eller ride – og med 2 hestepiger i familien, skulle vi selvfølgelig ride alle sammen. Så afsted det gik, hen mod vulkanen. Det sidste stykke skulle dog bestiges, før at vi kom helt op på kraterkanten, og kunne kigge ned i den rygende vulkan. Behøver jeg at beskrive, at især vores mindste mand syntes det var ualmindeligt sejt – bortset fra lugten :o) Tilbage på hesteryg og for nogens vedkommende i fuld galop tilbage til jeepen, hvorfra det gik tilbage til guesthouset.

Tilbage på guesthouset og så var det tid til lidt velfortjent morgenmad, og dernæst blev vi hentet i minibus, for nu skulle vi til Bali.

Turen fra Bromo ned ad bjerget til byen Probolingo på godt 1 time, var måske den værste tur på hele rejsen. Små hårnålesving, siddende på bagerste række med en aircon som var brudt sammen!! I Probolingo blev vi sat af på et lille kontor, hvorfra vi kunne booke den videre bus til Bali, en tur på godt 7 timer – men til gengæld kørte bussen først om 2 timer… Den var lidt svær at få serveret for ungerne, men drømmen om snart at nå Bali og strandene, holdt os alle ved godt mod. Det mod skulle vi dog miste mange gange senere hen – turen endte med at tage 10 timer, så da vi endelig ankom til hotellet om aftenen kl 00, havde vi været oppe i 21 timer. Ok, alle mand i Fam. Grødhoved har hermed bestået den store rejsetest nu.