Dagene 25 – 27 december 2016

Velkommen til Sri Lanka – Negombo

Så blev det tid til endnu en gang at pakke rygsækkene, og få en på opleveren.
Lines 40 års fødselsdag skulle altså fejres under Asiatiske himmelstrøg, og valget faldt på Sri Lanka, nu skulle vi se noget nyt.

Ca. 22.000 kr for flybillettter fra London – Doha – Colombo med Qatar Airways, og så fandt vi nogle fine SAS billetter fra Cph – London.
Luksus flyvetur med Qatar, begge fly var der meget højt service niveau.

Hjemmefra, via Agoda.com havde vi booket de første 2 nætter i Negombo, mindre by ca. 1/2 time fra lufthavnen. Vi skulle bo på Panorama Residencies, og vi blev ikke skuffet. De sødeste menesker, fuldstændigt som i Nepal blev vi taget super godt imod. Herlig swimmingpool, god restaurant og dejlige rene værelser. Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger på stedet. Tjek det her: https://www.agoda.com/panorama-residencies-negombo/hotel/negombo-lk.html. Man kan evt. booke uden om Agoda eller booking.com på email: panoramaresidencies@gmail.com og få lufthavns transfer med i prisen ;o) Vi betalte ca. kr. 650,- pr overnatning for et 4 sengs værelse med aircon.

Første dag har alle godt med jetlag, men vi kom da lige lidt rundt i den nærmeste by og strand. På standen var der fuld knald på, her blev der fejret jul for de kristene. (se video under billederne) Der var menesker alle steder, og det var vist meget godt at ungerne ikke var helt nybegyndere i forhold til fremmede kulturer.

D. 27 december fyldte Line 40 HURRA HURRA. Dagen blev blandt andet fejret med rundtur i byen via tuk-tuk, og bådtur rundt i mangrove lagune. Vi fik også set nogle fine kirker (ja dem er der en del af) og nogle templer.

Herefter var det bare afslapning ved poolen. Morten og Emilie stak lige af på et tidspunkt for at købe fødselsdagsgaver og finde en hyggelig restaurant til fødselsdagsmiddagen.
Der er ikke det helt store at berette mere fra Negombo, det er mest en transitby til ankomst og afgang.

Nu er Sri Lanka eventyret altså skudt i gang, og vi lover at holde dampen oppe med blog indlæg, næste stop er strandene på Unawatuna og nytår :o)