Transport, lokalbus og tog

Vi havde set hvad vi skulle i Dambulla, så nu var det videre mod Nuwara Eliya. Vi blev hurtigt enige om at brække turen over i 2, og dermed overnatte i Kandy.

Vi gik simpelthen bare ud på vejen (Kandy road) og sprang ind i den første og bedste lokal bus, Det er altid en fornøjelse at rulle med lokal bus, i hvert fald når man ved det kun tager 2-3 timer. Turen gik godt – Emile fik en lang snak med en ældre mand, og Morten havnede igen i et familie album, da en af de ældre i bussen lige skulle have en selfie med ham.

Godt fremme i Kandy, rundede vi lige togstationen for at reservere billetter til dagen efter. Der var udsolgt, så det blev 2. klasse uden plads reservation. Billetterne skulle købes på rejse dagen.

Lidt oppe af bjerget (som omkranser Kandy) lå vores hotel, booket via booking.com.Der skulle være en restaurant på hotellet, men det var der ikke. Så Mutter kom lige med pizza programmet fra Pizza Hut, og 1/2 time senere sad vi der med lækre pizzaer midt i bjergene på Sri Lanka. Det morede vi os en del over.

Nat uden aircon

Natten var skøn, første nat uden aircon siden vi kom til Sri Lanka. Kandy ligger højt så temperaturen var helt fantastisk, og der blev snorket igennem.

Togtur

Næste morgen var det afsted igen, ned til stationen og købe billetter. Der var godt med kød på rækkerne, og det startede med at vi alle sad på gulvet, da der ikke var pladser nok. Villads og Morten sad ved døren med nogle amerikanere vi havde mødt, Line og Emilie sad i midtergangen. Men som turen skred frem, kom der flere frie pladser, og det endte med at alle sad ordenligt ned. Men det var nu sceneriet uden for vinduerne der optog os mest, det fuldstændig fantastiske landskab vi rullede igennem. The plantager så langt øjet rakte, i et bakket og meget grønt landskab – vi var igang med en af verden smukkeste togture.

Vi stod af på Nanu Oya station, herfra var der ca. 15 minutter i bil til Nuwara Eliya by, hvor det endnu engang galt om at finde et sted at bo. (Video under galleri)