Lake Batur
Efter driverlivet i Ubud, var tiden til nye oplevelser, som denne gang skulle udforskes 100% på egen hånd, og vi havde derfor forhandlet os frem til en god pris for leje af 2 scooter N-Max. De store rygsække blev opbevaret i Ubud og kun det absolut nødvendige fik lov at komme med – her må nævnes at specielt Emilie på denne tid af rejsen efterhånden var blevet ret god til “basic” og således gik det med bagage til alle mand til 3 dage :o)
Turen til vulkanplateuet Kintamini var ikke specielt langt på kun 35 km, men når man som os godt kan lide at se og opleve lidt undervejs, tog det alligevel godt 4 timer. Ingen, vi kørte igennem de smukkeste ristererasser, smilende bønder og legende børn. Siden sidst vi var på Bali er det “nye” udsigtspunkter hvor der er lavet kæmpe-gynger og andet sjov, og et af stederne måtte vi da også holde ind for at tage et kæmpe svævetur igennem dalen, først fra den ene side og så tilbage igen – drøn sjovt! Afsted på scooterne igen, for dernæst at holde ind for at få lidt frokost. Hvad vi ikke helt vidste, var at vi holdt ind på en spice-farm og coffe plantage, så efter frokosten fik vi 14 forskellige smagsprøver på te og kaffe, bla. en af verdens dyreste kaffespecialiteter “luwak-kaffe” For dem som ikke kender til den; dyret Luwak spiser rå kaffebønner, hvorefter man høster afføringen, renser den og mixer den med ren kaffe! JA, vi smagte den – den var bedre end durian-kaffen, men den bedste var ingefær-kaffen.
Godt hen af eftermiddagen, efter at have købt frisk frugt hos de forskellige boder (denne gang lykkedes det os selv at spise den, og ikke aberne) var vi vel fremme, lidt møre og godt støvede, engang ved 17 tiden – lige tids nok til at hoppe i den naturlige opvarmede hotspring pool, inden solen gik ned.
Området Kintamini var mærkeligt; der er lagt op til det helt store, men der er langt imellem oplevelserne og madsteder er der langt imellem, og vi måtte være kreative for at finde noget. 2 af dem skal dog nævnes; den ene som den ulækreste – imens vi sidder med vores simple morgenmad toast med scrambleæg, løber 2 fede rotter lige udenfor vinduet, og smutter ind hvor vi sidder – lige hen i frokostbufféen som vi præcis havde sagt nej tak til! Næste, aftensmaden blev besluttet skulle prøves på den lokale KFC, her kaldet JFC (Jaya Fried Chicken) Vi startede lidt skeptiske med at bestille en lille smule, men endte med at bestille flere omgange og ungerne sluttede såmænd med dessert – til den hidtil billigste aftensmad, drikkelse og dessert for 32 kr :o)
På vores første hele dag besluttede vi at tage i hot-spring. Der var det lokale, og så var der det nye luksus – vi besluttede at gi den hele armen, og det endte med at vi tilbragte hele dagen i Toya Devasya og skiftevis lå i den ene varme pool efter den anden.
Det store trækplaster for hvorfor man kommer til området, er for at bestige vulkanen Mount Batur, men nu med den tidligere besteget vulkan på Sumatra, mente 3/4 dele af familien som Villads på Sumatra “at de ikke behøvede at bestige flere vulkaner” Så op det gik med Line alene kl. 3:30, for herefter at starte opstigningen i godt 1 1/2 time lige op, for dernæst at nå solopgangen på toppen. Ingen vulkaner er ens, og endnu engang var det fantastisk at se hele området gå fra bælmørkt til lyst. Turen efter gik rundt om kraterne (der var 4) for at se de ældre lavaformationer og de nyeste fra 2004 hvor vulkanen var i udbrud. Efter godt 6 timer afsted, var jeg hjemme igen hos de andre, fik lidt morgenmad sammen, fik pakket de sparsomme rygsække og så afsted mod Ubud igen.