Efter en større afsked med vores nye venner, Heny og Yoni på Samosir Island begav vi os afsted med først båd og dernæst taxi mod Berastagi – vulkanernes land. Det er en lidt misvisende betegnelse da Indonesien er det land i verden med flest vulkaner, kaldet “ring of fire” – men helt konkret er der en vulkan i udbrud udenfor Beratragi, og derfor tillader vi os at kalde det sådan :o) Vi må dog indrømme vi troede vi var liiiidt længere væk fra den; lige ud af vinduet fra vores hotel, kunne vi da ganske “let og betryggende” holde øje med Mount Sinabung og at den artede sig imens vi var der….

Man har altid en forudanelse om det næste sted man skal til. Berastagi er beliggende i højlandet midt på Sumatra, kaldet “vegetable country” var vi sikre på den ville være en smuk og grøn lille bjergby – der tog vi fejl. Sidst vi så så meget skrald og sådan en beskidt by var i Cambodia (Phnom Pehn), og den tynde luft var fyldt med bil og scooteros. Tilgengæld tjekkede vi ind på det vildeste hotel, en ren oase midt i kaosset – dog kunne personalet ikke et ord engelsk og den sølle menu kunne vi halvere da de ikke havde halvdelen.

Vi lejede scootere og begav os ud i kaosset, fandt et lokalt marked hvor der blev handlet six-pence hat til 16 kroner og et dejligt frugtmarked – alt frugten blev dog siden stjålet af en flok dristige aber ved Lumbini templet…!

På dag 2 var det tidligt op kl. 3:30, for nu skulle Sibayak bestiges. Villads valgte at passe på sengene, for han synes det er rigeligt tidligere at have besteget Mount Bromo i 2015. Afsted det gik i mørket, med pandelamper op mod toppen af krateret hvorfra solopgangen skulle ses. Vi var så heldige at få følgeskab af “seje Pam” fra UK, og hvilken fornøjelse. Pam på 65 år rejser alene rundt, og kunne berige os med hendes positive sind og rejseberetninger fra alverdens lande – sådan vil JEG også være som 65-årig. Turen op var ikke let, og for det meste var det ad smalle stier og klipper, men belønningen på toppen var det hele værd. Dernæst var det rundt om krateret, se på geysere inden turen gik nedaf og den endelige belønning i hotspring.

Berastagi var ikke heeeelt hvad vi troede, og er man der, skal det være for at bestige vulkaner, ikke meget andet.