7. november
Så var det på med hjelme og redningsveste, for nu skulle pigerne på kajak og grottetur.
Vejret som ellers havde været noget møg de fleste dage i Soppong, viste sig fra sin gode side og det var med solskin vi tog de første åresving ned af floden. Det blev ganske ganske kort inden vi gjorde det første stop ved Cave Lot. Grotten viste sig som en stor kæmpe indgang hvor floden fortsatte ind igennem, så samme vej gik det for os, 2 andre fra Belgien og alle vores guider – hver kajak havde en kaptajn. Inden vi sejlede ind, måtte vi tænde vores lamper på hjelmene, og så gik det ellers ind i mørket. Ca halvvejs inde lagde vi ind til bredden, hvor en af guiderne viste os rundt langs klippekanten. Onkel Kasper havde været på turen dagen forinden, og fra ham havde vi set skræmmende billeder af edderkopper – men at der ligefrem var SÅ mange og at de var SÅ modbydelig store kom lidt bag på os! Føj hvor var de klamme, med en krop på størrelse med en hånd, cirka 1 pr 2 meter og med glinsende skræmmende øjne i mørket. På afstand kunne vores araknofobi håndtere dem, men så snart vi skulle videre ind/op igennem klipperne, sluttede turen for os. På et splitsekundt og med et skrig stod Emilie pludselig nede på jorden igen. En monster-edderkop havde vist sig lige ved siden af hendes lår, og det blev dråben. Jeg havde ikke behov for at forsøge mig med diverse overtalelser, så vi droppede turen op i klipperne og blev nede i mørket med lyset fra vores pandelamper imellem alle monster-edderkopperne på behørig afstand, alle flagermusene om ørerne og de 3 andre guider. Den gamle af dem tog os med på en ekstra tur – flere edderkopper, og en af dem synes selv han var “big big” For at skabe lidt stemning, fortalte han at der bor en stor slange som ofte er aggresiv og viser sig i det her område. Han var oppe og lede efter den, men idag var ikke dagen hvor den ville ses. Onkel Kaspers guide havde fortalt samme historie, han var blot så skræmt af den, at han slet ikke ville op i det område at grotten for at lede efter den. Jeg glædede mig over at Emilies engelsk fortsat ikke er så udviklet, så hun kunne forstå hvad han sagde :o)
Da gruppen var samlet, sejlede vi videre og kom efter lidt tid ud af mørket. Her lagde vi ind til land igen, for nu skulle den sidste grotte udforskes. Emilies plan var at vente hos guiderne, hun havde fået nok af edderkopper. Men guiderne sagde at i den næste var der meget sjældent edderkopper (hvad er der så tænkte jeg!) Så vi drog alle afsted igennem lidt jungel. Indgangen til næste grotte viste sig at være noget udfordrende, og jeg tror det var godt både Villads og Morten ikke var med. Guiden pegede på et lille mørkt hul – og det var så her vi skulle mave os ind/ned. Altså man kunne være der, men også kun lige akkurat og med lidt møven kom vi 3-4 meter igennem “tunellen” På den anden side åbnede grotten op i store rum med drypsten. Vi brugte ca 1/2 time derinde, for det meste i store rum, men også små steder hvor der skulle kravles. Tilbage i kajakkerne og så gik det derudaf. Den største fryd var at se naturen fra den vinkel, vinke til de lokale fiskermænd og se badende vandbøfler og andre dyr. Efter godt 1/2 time med små rabits fik vi besked på at nu skulle vi tage fat og holde fast. Uden at kunne nå at overveje hvad der ville ske, røg kajakkerne pludselig lodret ned igennem et 2 m højt vandfald – hold da k… et adrenalin kick, og da jeg var foran Emilie, nåede jeg at få det gudesyn at se forundringen i hendes øjne da kajakken fløj ud over vandfaldet.
En super dag, og nu er vi klar til den rigtige rafting i Nepal :o)
Der er en lille edderkoppe video under galleriet, der var mørkt, men lidt kan man se :o)