Dagene 29. november – 8. december
Vi så virkelig frem til at komme syd på, og ned til havet. Vi forsøgte os denne gang med en anden “VIP” bus……. det var så lokal bussen, med dårlige synkroniserede thai film, og opsamling af folk på hele turen. Og vi skulle heller ikke snydes for en punktering, igen. Vi kom dog sikkert frem til Sihanoukville, og fandt vores guesthouse. De havde lavet en overbookning så vi blev opgraderet til en bungalow, altså 3 af os. Det var simpelthen det fineste sted i hele Cambodia. Det var et yngre tysk ægtepar som ville forsøge sig med et guesthouse, og det gjorde de bare godt. Stranden som vi boede lige ud til var ret lækker, og tilbød en smuk solnedgang næsten hver dag. Selve byen (vi boede lidt uden for) var som flere andre steder i Cambodia et stort mix af fattig elendighed, og store hoteller. Vi var et par dage ude på bounty øen Koh Rong Saloem, og eller drev vi den mest bare af. Vi havde dog en bådtur rundt på nogle af de andre øer, og her kunne vi også snorkle. Hver gang vi stoppede med båden sprang ungerne som vanvittige ud fra taget af båden, Emilie kvitterede endda med en forlæns salto (ikke noget for farmoren) se film under galleriet.
Sihanoukville blev således sidste stop i Cambodia. Det samlede indtryk af landet var nok at det bar tydeligt præg af at have været revet fra hinanden her i nyere tid. En stor del af befolkningen blev jo dræbt under Pol Pots styre, det var primært munke og kulturelle lærde som stod for skud. Og det virker som om at der ikke rigtig er nogen kultur tilbage til at samle dem som folk. Selv i andre fattige lande er der altid kulturen som de kan samles om, eller folkets samlede stolthed. Ingen af delene kunne vi se hos de kære Cambodianere. Angkor Wat står som det eneste samlingspunkt, og findes og så alle steder. Det virker bare ikke som om det er nok med en gammel ruin, desværre.

Villads og Emilie hopper sammen

Emilie laver salto