Dagene 2. – 5. november
Togturen til Chiang Mai

Så var det tid til at komme videre og gradvist vise ungerne en anden side af Thailand. Vi startede med at skulle med nattog til Chiang Mai, 14 timer på 2. klasse med aircon. Turen i sig selv var lidt af en oplevelse, som altid overdrevet aircon, så det var på med det lange tøj. Den kølige aircon luft blev blandet med udstødningslugt fra den motor som sidder under hver vogn for at lave aircon. Det går nok over når de lukker dørene og vi kører……det gjorde det ikke 🙂
Forældrene tog overkøjerne for engangs skyld da vi var bekymret for om ungerne vi ryge ud over kanten, da det ikke ligefrem var en rolig tur på skinnerne. Som vanligt sov Villads så snart han kom ned at ligge, og Emilie gik ud ved 02.00 tiden. Overkøje holdet fik vist ikke meget søvn den nat. Se billeder fra turen nede i galleriet herunder.

Velkommen til Chiang Mai
Endelig fremme efter en lang nat, fint hotel med pool så ungerne var glade. Efter badetur tog vi på besøg i elefant lejren, en halv times kørsel udenfor Chiang Mai. Det var sjov for ungerne at se alle de ting de kunne få de store dyr til, de spillede fodbold, skød med pile og det mest vilde var at de kunne male, det blev vi alle rimelig imponeret over, det er der også billeder af i galleriet længere nede. Og ellers stod på Night Bazar og thaimassage 🙂

Der er en lille elefant video under galleriet ;o)