Dagene 28. december – 2. Januar
Dagene mellem Lines fødselsdag og nytår skulle bruges i Chitwan, den sydlige del af Nepal, hvor safari er i højsædet.
Clare, Line og ungerne kørte med Jeep, og Morten og Mads tog en anden og lidt længere tur på motorcykler (offroadere)
Motorcykelturen bød først på en heftig “klatretur” ud af Kathmandudalen, for så derefter en køretur igennem den fedeste dal med en kæmpe sø. Det hele var bare så malerisk, fantastisk.

Vi skulle bo i en Tharu homestay landsby, hvor der blev taget kongeligt imod os med blomsterkranse, velsignelser mm. Emilie og Villads var meget interesseret i motorcyklerne, så vi måtte lige op på dem igen og give dem en lille tur rundt inden vi kunne hvile bagdelen :o) Landsbyen var super hyggelig med bål hver aften, og en masse lokale børn som Oscar, Villads og Emilie legede med det meste af tiden. Når mørket faldt på, kom der hver dag en kvinde fra landsbyen og lagde et frø (kardemomme eller noget andet) i hånden på os. Dette var en invitation og betød at vi skulle spise i hendes hus den aften. Så bliver man ellers placeret på gulvet med sin stål tallerken, og så er der Dal Baht. Det lidt pudsige er at vi, de “fremmede” spiser sammen, imens resten af familien kigger på. Når vi så er færdige med at spise, så er det ud af vagten, og så skal de nemlig selv have mad. Vi var der i 3 nætter, og det bød på alt fra oksekære løb, Henna tattoo, stammedans, fisketur, elefant skønhedskonkurrence og så var vi også på elefant safari ude i junglen, desværre så vi ingen næsehorn.
Den lille pige som der er en del billeder af, var landsbyens – og Mortens, yngling. En lille trunte på 5 år som var født alt for tidligt og kun vejede 800 gram da hun kom til verden. Mirakuløst overlevede hun uden nogen medicinsk behandling – men dog med en lille snert af hjerneskade. Selv om hun tit er syg etc. havde hun simpelthen det bedste humør og lod sig ikke gå på af det, og samtidig tog alle landsbyens folk sig så kærligt af hende – dejligt at se.

Mads havde arrangeret at vi skulle holde nytår på “farmen” ca. en times kørsel fra Chitwan i Jeep. Men Mads og Morten var 7-8 timer om det. Vi tog den lange vej helt nede sydpå, og var faktisk lige inde og “snuse” i Indien på turen. Mads ville lige have afprøvet en rute, han ikke havde kørt før. Hold da kæft en oplevelse! Vi var ude i de mest afsides egne af Nepal, og i Tharu byer som vist meget sjældent ser sådan et par blegnæb på offroadere. Billederne taler for sig selv, det blev til ca 205 km den dag, hvoraf de 60 af dem var på asfaldt, resten rigtig off-road. :o)))))

Så vel fremme på farmen var det tid til at få vasket landsby støvet af, og det kunne vi gøre i nogle udendørs badekar som var varmet op af et bål, det var virkelig dejligt efter 4 dage uden bad :o) Så her kunne vi alle 4 ligge sammen og blive nytårsrene.

Selve nytårsaften var meget stille og rolig, med lidt mad og drikke. Vi var faktisk temmelig trætte alle mand og måtte kæmpe for at holde os vågne. Ungerne gav hurtigt op, og gik omkuld i nogle havestole med tæpper over sig lige ved siden af bålet. Vi andre drak lidt hjemmebrændt og nogle øl, og strøg i seng kl 00.05 ;o) Nytårskrudt blev der ikke noget af, men det har vi jo prøvet før når vi holder nytår i Rørvig. Til gengæld har vi sagt til ungerne at vi formentlig kan tage revanche når vi kommer til det kinesiske nytår.

Dagen efter skulle vi tilbage til Mads og Clare´s hus på bjerget i Kathmandu. Jeepturen som skulle tage 4-5 timer trak ud til 8-9 stykker pga. omveje og trafik. Så det var motorcykel folket der fik arrangeret aftensmad på bjerget, til de noget møre og omtumlede jeep-folk da alle var retur sent om aftenen.

Dagen efter var det farvel til Mads, Clare og Oscar´s hus for denne gang, da vi skulle videre ned og bo et par dage hos Nirmala (Lines Nepali mor) inden vi skulle flyve til Kuala Lumpur igen.