Dagene 2.- 5. januar

Pludselig var der ganske få dage tilbage i vores skønne Nepal, så der måtte til sidst laves en prioriteringsliste over de ting vi skulle nå og de ting vi skulle se. Aller øverst på listen var naturligvis at tilbringe tid med Nirmala, Lines nepalimor og ungernes nepali grandma. Så de sidste 3 dage boede vi hos Nirmala i Gongabu, en lille forstad til Kathmandu, ved den skole Line engang har undervist på. Den første aften hos Nirmala var der inviteret til stor fest, med os fra Danmark, nogle venner fra Japan samt familie og venner fra Nepal. Der blev talt lystigt eftermiddagen og aftenen igennem, imens ungerne råhyggede sig med de andre børn. Dagen efter kunne vi lige nå at snige lidt kultur ind og tage på sightseeing og se de steder i og omkring Kathmandu vi endnu ikke havde nået. Så første stop var Swayambunanth “Abetemplet”. Stedet er sjovt nok omgivet af aber, men har derud over en helt speciel stemning og en fantastisk udsigt ud over Kathmandu.

Vi nåede også at komme til Durbar Sqare, som kendetegner Kathmandu med dets mange templer over det hele. I et af disse templer bor Kumari “den levende Gudinde”. En lille pige, oftest 4-5 år, bliver udfra gamle ritualer og mange test udvalgt til at være denne gudinde. Et af disse er eksempelvis at hun ikke må være bange for mørke eller dets rædsler, så i en af disse test, bliver hun placeret i et mørkt rum hvor maskebærende dansende folk forsøger at skræmme hende. Under gudindetiden må Kumari ikke betræde jorden, og bliver derfor båret rundt. Indtil den dag Kumari får sin første menstruation, kan hun betragtes som gudinde, og derefter skal der udvælges en ny. Folk tror på de gamle ritualer og sagnet om at hun er en reinkarnation af en gammel konges udvalgte. Hun er derfor meget respekteret, og mange almindelige nepalesere kommer hurtigt forbi hendes hus på Durbar Sqare for at tilbede hende.

Emilie og Villads har været meget betaget af historierne omkring Kumari, og glædede sig til at se hende. Desværre ventede vi i rigtig lang tid udenfor hendes hus. Det siges at bringe held og lykke at se hende, men det fik vi desværre ikke den dag. Dog var vi så heldige kort tid efter, at se et optog hvor den tidligere Kumari blev båret igennem gaderne og hyldet – så den oplevelse var endnu bedre for Villads og Emilie.

Sidste aften blev vi inviteret hjem til Nirmalas søster Ambikas hus. Siden sidste gang jeg besøgte Ambikas familie, er de flyttet til et nyt hus – og de er da så absolut ikke gået ned i standard! Det er sjovt at opleve de store klasseforskelle i Nepal, hvor Nirmalas familie absolut hører til i den højere ende. Efter en aften i “familiens skød” var det hjemad til Gongabu, den sidste aften/nat/morgen med Nirmala. Det var skønt at se og være sammen med Nirmala igen, og som den kærlige og allesteds nærværende dame hun er, kom ungerne også til på den korte tid at holde meget af hende. Der blev indgået løfter om at besøge Danmark om 3 år når Nirmala går på pension, så det glæder vi os allerede til.

Da vi først skulle flyve kl. 21 fra Kathmandu blev der den sidste dag både tid til at spise afskedsfrokost med Mads, Clare og Oskar og få sendt 20 kg krims krams hjem til Danmark.